Nominal Forms
Infinitive: to interrogate
Participle: interrogated
Gerund: interrogating
Transitiviness: intransitive, transitive
Hyphenation: in*ter"ro*gate
Indicative
Present
| I | interrogate |
| thou | interrogate(e)st |
| he;she;it | interrogateth; interrogates |
| we | interrogate |
| ye | interrogate |
| they | interrogate |
Preterit (Past)
| I | interrogated |
| thou | interrogated(e)st |
| he;she;it | interrogated |
| we | interrogated |
| ye | interrogated |
| they | interrogated |
Subjunctive
Present
| I | interrogate |
| thou | interrogate |
| he;she;it | interrogate |
| we | interrogate |
| ye | interrogate |
| they | interrogate |
Preterit (Past)
| I | interrogated |
| thou | interrogated(e)st |
| he;she;it | interrogated |
| we | interrogated |
| ye | interrogated |
| they | interrogated |
Imperative
| thou | interrogate |
| ye | interrogate |